Overvejer du en maveballon eller maveknap?

Jeg samarbejder med Privathospitalet Møn og har en særlig interesse i at kunne støtte op i forhold til patienter, der ønsker at få en maveballon eller maveknap som et led i overvægtsbehandlingen. Hvis en patient ikke er psykisk afklaret omkring sin overvægt inden et indgreb vil eksempelvis en løsning med en maveballon eller maveknap ikke alene kunne afhjælpe symptomet.

Overvægt skal ses som et symptom for en ubalance og er den ubalance psykisk betinget vil problematikkerne ikke forsvinde ved et fysisk indgreb og vægttabet vil give store psykologiske problemer. Særlig risikofyldt er det, hvis du ikke ved om du lider af en spiseforstyrrelse som tvangsspisning eller reagerer følelsesmæssigt med madmisbrug.